• Print

Mobning gentænkt

Jette Raundahl Kofoed, Dorte Marie Søndergaard (red.)
Redaktører: Jette Raundahl Kofoed, Dorte Marie Søndergaard
Forfattere: ,,,,,,,,,,

ISBN: 9788741256160 (Bog)
ISBN: 9788741258935 (i-bog)
Udgivelsesår: 2013
Udgave: 1
Sider: 400
Bestil vurderingseksemplar Kig i bogen

Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen.

Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt dominerer i skoleklasser – og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på.

Bogens målgruppe

Mobning gentænkt ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen.

Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.

Jette Kofoed

Jette Kofoed er lektor i socialpsykologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Hun har forsket i inklusions-eksklusionsprocesser blandt børn i forskellige pædagogiske tilrettelagte kontekster med en særlig interesse for, hvordan børn bliver til som passende elever. Hun har særligt fokus på sociale kategorier, følelser og sociale teknologier samt på børns perspektiver på subjektiveringsprocesser, som de former sig virtuelt og i skolens regi.

Dorte Marie Søndergaard

Dorte Marie Søndergaard er professor i socialpsykologi ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet. Hun er leder af eXbus: Exploring Bullying in School og af forskningsprogrammet Diversitet, Kultur og Historie. Søndergaard forsker aktuelt i børn, mobning, medier og køn. Hendes forskning har gennem mange år fokuseret på sociale inklusion- og eksklusionsprocesser og på subjektiveringsprocesser med særlig interesse for magt, køn og intersektionalitet i organisationer og på uddannelsesinstitutioner. Aktuelt fokuserer hun især på virtualitet og teknologi som del af børns hverdagsliv.

Lektørudtalelse

04-04-2013 Hans-Cristian Uth

"Meget kvalificeret gen-tænkning og gen-beskrivelse af et kompliceret problemfelt i den moderne skoleverden".

Bagsidetekst
Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen. Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt bliver en del af børn og unges hverdagsliv - og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på samt deres måder at forholde sig til mobning på. I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingen af ansvar og ejerskabet til "sandheden", når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt - er inklusion altid svaret? Mobning gennemtænkt ligger i forlængelse af Mobning - sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Bogen henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner og pædagogiske institutioner samt til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer samt for andre, der på forskellige måder er involveret i skoleliv.
    Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

    Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies.